> Bagværk > Formkager > Påskelagkage

Påskelagkage

3 chokoladelagkagebunde
1 pose kulørte likøræg

Mokkacreme:
2 dl. stærk kaffe
1 æggeblomme
1 spsk. sukker
1 spsk. vanillesukker
2 spsk hvedemel
2½ dl piskefløde

Mokkacreme:
Hæld kaffen i en kasserolle og kom æggeblomme, sukker, vanillesukker og mel i. Pisk kraftigt med en spiral- eller trådpisker.
Kog cremen over svag varme under stadig omrøring i et minut. Tag den af varmen og stil den til afkøling. For at den ikke skal danne skind, lægges husholdningsfilm på overfladen, eller der røres i cremen af og til. Pisk fløden til skum og bland den i cremen, når den er helt kold.

Påskelagkage:
Læg en lagkagebund på et fad. Fordel lidt under halvdelen af mokkacremen på den. Dæk med den anden bund og smør lige så meget creme på den. Med et ølglas stikkes et rundt hul (Påskeæggerede) i midten af den tredje bund. Den lægges på kagen, og den resterende treme smøres på. Pynt med de kulørte likøræg i "reden.